Cisco CCNA Certificering
Cisco CCNA kursus og certificering
Med det nye Cisco CCNA certificering kan du tage de første skridt mod en karriere inden for netværk. Cisco har i deres nye certificeringsprogram valgt at lægge deres CCNA certificering sammen til ét enkelt Cisco kursus (Implementing and Administering Cisco Solutions) og én eksamen. CCNA kurset hjælper dig med at forberede dig til at tage eksamen 200-301 Cisco Certified Network Associate (CCNA).
På Cisco CCNA kurset får du den grundlæggende viden, du skal bruge for at tage din karriere i enhver retning. CCNA kurset er et intensivt kursus, som er designet af de mest erfarne og dygtige eksperter inden for netværk, og dækker den basale netværksviden på tværs af teknologier såsom basal IP-teori, netværksadgang, IP-tilslutning, grundlæggende automatiserings- og netværksprogrammerbarhed og grundlæggende sikkerhedskrav, så du får en bred forståelse for netværk. Som Cisco Certified Network Associate vil du derfor kunne arbejde med Cisco network management for virksomheder verden over.
CCNA kursus og eksamen
CCNA certificering – styrk din IT-karriere
Som udgangspunkt er der ingen formelle krav til IT-professionelle, der vil opnå en CCNA certificering. Til gengæld er det en fordel at have en grundlæggende forståelse samt ét eller flere års erfaring med at administrere og implementere løsninger inden for Cisco netværk. I disse år bliver software, netværksteknologier og infrastruktur stadig mere og mere sammenkoblet. Udviklingen går hurtigt, og derfor er det vigtigt løbende at opkvalificere sin viden. For at kunne tilpasse sig en dynamisk IT-branche i konstant forandring er det afgørende at have de nødvendige kompetencer, som en CCNA certificering kan give dig.
Vores CCNA certificering hjælper dig netop med at opnå efterspurgte kvalifikationer, som kan tage din IT-karriere i mange forskellige retninger. En CCNA certificering er blandt IT-branchens mest anerkendte og respekterede certificeringer – og du er certificeret så snart, du har taget bestået CCNA eksamen. Med CCNA eller et af de andre Cisco kurser, vil du desuden blive undervist af verdens førende Authorized Cisco Learning Solutions Partner.
Når du har gennemført CCNA kurset hos os og taget din CCNA eksamen, viser du, at du besidder de nødvendige kompetencer, så du kan installere, fejlfinde og vedligeholde mellemstore netværk, som Cisco Certified Network Associate. Derudover lærer du, hvordan du kan konfigurere routere, switches samt forbindelser til WAN (wide area networks) – herunder med fokus på netværkssikkerhed. Med en CCNA certificering er du klædt på til nutidens og fremtidens arbejdsmarked, ligesom du bliver en eftertragtet profil blandt mange IT-virksomheder, nationalt som internationalt. En CCNA certificering er som nævnt en af IT-branchens mest respekterede og anerkendte certificeringer med ”real-world know-how”, som du kan anvende direkte i IT-branchen.
Switching – hvad er en switch?
Som certificeret inden for CCNA har du en bred forståelse for hele netværket. En vigtig del af CCNA er switching. En switch er en simpel enhed, som forbinder forskellige netværksenheder med hinanden – og mange teknologier benytter sig af denne funktionalitet. Derfor er det bydende nødvendigt, at netværksprofessionelle har et stort kendskab til switching. Med en CCNA certificering lærer du alt om konfiguration af switches, ligesom du lærer, hvordan du fejlfinder en switch, og ændrer på konfigurationen af en switch port.
Brugen af VLAN og switch
Da IT-sikkerhed stadig får en mere betydningsfuld rolle i fremtiden inden for CCNA og netværk, er det også vigtigt med tiltag, som kan beskytte VLAN mod cybertrusler. Mange virksomheder benytter sig i dag af Virtual Area Networks (VLAN) som netværksgruppe, da man her kan isolere netværkstrafikken.
Netværksadministratorer kan her begrænse broadcast domænet, så det kun er en udvalgt gruppe af et VLAN, der får adgang til trafikken. Datakommunikationen med VLAN kan oprettes i layer 2-switch og i layer 3-switch. Fordelen ved at bevæge sig højere op i OSI-modellen er, at man tilføjer et ekstra element af sikkerhed. Derimod kan det være mere omkostningstungt og kræve flere ressourcer, når man bruger layer 3-switch til VLAN. Brugen af VLAN og switch bliver gennemgået på Cisco CCNA kurset.
Hvad er routing?
En anden central del inden for netværk og CCNA, som du også vil blive undervist i på dit kursus, er routing. Med et CCNA kursus får du nemlig også viden og kompetencer inden for konfiguration af routere. Som en netværksenhed forbinder en router computere fra andre netværk med hinanden. Routeren sender IP-pakker fra et specifikt netværk til et andet, hvor routeren selv finder frem til den mest effektive vej fra kilde til destination. Netværksrutetabeller, algoritmer og protokoller bestemmer, hvad der er den mest optimale vej, når IP-pakker skal videresendes. Routeren arbejder på tre lag, hvorfra den sender IP-pakkerne fra netværk til netværk.
På dit kursus bliver du også introduceret til Route Redistribution, hvor vi kigger på, hvordan ruteinformationer kan tages fra et netværk til et andet netværk. Når rutetabellen er oprettet, finder routeren ud af, hvilken vej der er den hurtigste, når IP-pakken skal sendes videre.
IPv4 & IPv6
Med en CCNA certificering kommer vi bredt omkring brugen af IPv4- og IPv6-netværk i henhold til routing og meget andet. IPv står for Internet Protocol Version, og IPv4 har været fundamentet for hele internettet siden introduktionen i 1981 og den senere globale udbredelse. Alle computere, mobiltelefoner, tablets og andre netværksenheder har hver en unik IP-adresse. Den unikke IP-adresse sørger for, at hver enhed kan kommunikere med andre IP-adresser. Men uden den sofistikerede internetprotokol ville det ikke være muligt at kommunikere på internettet med andre netværksenheder.
På denne Cisco certificering får du også en dybdegående forståelse for TCP, som står for Transmission Control Protocol. TCP er et af de vigtigste elementer af nutidens internet. Med TCP anvendes IP-adresser til at sende datapakker fra afsender til modtager. TCP sikrer en stabil levering af data, fordi datapakker, der går tabt automatisk vil blive forsøgt leveret igen. Med TCP sendes dataen desuden i samme rækkefølge, som det blev afsendt. Både TCP og IP vil blive gennemgået på kurset.
De fleste netværksenheder skifter løbende lokationer. Det betyder, at mobiltelefoner, bærbare computere, tablets mv. ikke har nogen gavn af at få tildelt statiske IP-adresser. DHCP er en internetprotokol, som kan konfigurere DHCP service til alle IP-adresser uden statiske IP-adresser.
IPv6 er arvtageren efter IPv4, da IPv4 har en række begrænsninger – bl.a. en begrænset kapacitet af IP-adresser på 4,3 milliarder. IPv6 har en kapacitet af IP-adresser på et astronomisk højt niveau, men mangel på kompatibilitet har medført en langsommere overgang til IPv6. Selvom IPv4 løbende er blevet moderniseret og opgraderet, så er IP-adresser på IPv6 stadig sikrere. For udover at kunne tilbyde mange flere IP-adresser, så blev IPv6 skabt med det formål, at det skulle være mere sikkert at have sin hjemmeside på en IPv6-adresse. Dette vil du få en dybdegående gennemgang af på dit kursus.
Troubleshooting
Med et CCNA kursus får du også viden inden for optimering og fejlsøgning af netværk samt de forskellige enheder. Med udgangspunkt i OSI-modellen (Open System Interconnection) kigges der først på de nederste lag i fejlsøgningsprocessen – nemlig lag 1 og 2. Derefter kigges der videre op til lag 3 til i OSI-modellen, som er netværkslaget.
Med hensyn til Troubleshooting er det også afgørende med dokumentation, som er nemt tilgængeligt og opdateret, så hele fejlsøgningsprocessen bliver så præcis som mulig.
CCNA certificeringen dækker en bred vifte af emner inden for netværk, såsom:
- Installere, administrere, konfigurere og verificere et grundlæggende IPv4- og IPv6-netværk
- Konfiguration af switches, routere og wireless LAN controllers
- Styring af netværksenheder og identificering af grundlæggende sikkerhedstrusler
Dygtiggør dig med et CCNA kursus
Med Ciscos certificeringsprogram kan du komme i gang med at styrke dine færdigheder og videreuddanne dig inden for det område af Cisco, som er mest hensigtsmæssigt for din karriere. Efter CCNA certificeringen kan du vælge at blive Cisco certified i 5 forskellige retninger inden for netværk: Enterprise, Security, Data Center, Collaboration eller Service Provider. Vi tilbyder Danmarks største udvalg af Cisco kurser, ligesom vi tilbyder Cisco kurser og certificeringer på alle niveauer. Derfor kan du konsolidere din karriere ved at finde den Cisco certificering, som passer bedst til dit niveau som: CCNA, CCNP og CCIE.
Vi er stolte af at være verdens førende og mest anerkendte Specialized Cisco learning Partner. Vi leverer bl.a. Cisco Certified træning på 13 forskellige lokationer i hele Europa. Inden du kan komme i gang med vores Cisco CCNA kursus “Implementing and Administering Cisco Solutions” hos Global Knowledge, skal du have følgende grundlæggende forudsætninger:
- Grundlæggende computerfærdigheder
- Grundlæggende færdigheder i PC-systemer
- Grundlæggende viden om IP-adresser
- Grundlæggende færdigheder med internettet
Har du brug for yderligere information så kan du kontakte os på +45 44881800 eller training@globalknowledge.dk.